top of page

Miniværk


Miniværk er en serie af korte værker med gribende historier til indskolingen. Værkerne handler om børn, der går i skole og som har en historie at fortælle. De kredser om temaer, der optager børn i de yngste klasser: at være alene hjemme, at have mareridt, at være anderledes.

Og de er både uhyggelige og sjove.












Ondskabninger

I Ondskabninger af John Kenn Mortensen, møder vi Sidsel, der vågner tidligt og forestiller sig, at huset er fyldt med uhyggelige væsner, der vil hende ondt. Men hun ved, at de ikke kan gøre hende noget, så længe hun ikke åbner sine øjne.

Bogen sætter fokus på børns frygt og mareridt, som kan fylde alt og overskygge virkeligheden. Men den handler også om en handlekraftig pige, der tør stå op mod monstrene og som gør modstand.



Hundeliv

Bent Haller har skrevet en historie om drengen Arnold, der altid kommer galt af sted.

Arnold kan ikke sidde stille i skolen, han vælter ting og kommer til at spænde ben for de andre børn. Alle synes, han er megairriterende. Men alle kan lide familiens hund, som også er lidt af en vildbasse. Derfor ønsker Arnold at blive til en hund. Og det bliver han.

Bogen omhandler temaet at være anderledes og forkert i andres øjne. Så meget, at man ønsker at være en anden, end den man er.





Farfar flottenhejmer sætter fut i fejemøget

Viggas farfar husker ikke så godt. Han siger, at plejehjemmet har smidt ham ud. Derfor flytter han ind hos Vigga, hendes familie og hunden Pølse. Og så sker der ting og sager.

Cato Thau-Jensen har skrevet en både gribende og meget humoristisk bog om en gammel og meget glemsom farfar og pigen Vigga. De mødes i deres barnlige glæde over små ting, mens mor og far er på arbejde på deres elskede danseskole.




Her på Bogmærket elsker vi, når forfattere tør skrive til børn om det, der gør ondt. Børn har nemlig brug for at få formidlet de tunge emner gennem litteraturen - og disse bøger gør det rigtig godt!

Vi giver bøgerne 5 stjerner.


Bøgerne kan købes her.

3 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page