Alma og Alfred siger A, Betty og Bertram siger B og Cæsar og Cirkeline siger C.
Tre nye bøger fra Forlaget Straarup og co. om bogstaver.
‘Hej ABC’ er en serie af billedbøger, der er beregnet til oplæsning og dialog mellem en voksen og et eller flere børn.
I hver bog er der særlig fokus på ét bogstav, der dominerer både teksten og de farverige illustrationer.
Historierne er sjove og fantasifulde, stimulerer børns sprogudvikling og giver dem lyst til at lege videre med både sprog og alfabet.
Som sædvanligt er der elevopgaver til alle bøgerne på forlagets hjemmeside.
Alma og Alfred siger A.
Alma hugger Alfreds ananas.
Han må få den igen, hvis han kan slikke på sin albue.
Nu går ALT galt!
Alfred ender i en ambulance.
Emilia fra 6.klasse glæder sig til at læse bogen højt for sin læsemakker fra 0.klasse. Hun glæder sig især til at læse ordet: Akkemakkedullemakkedumsidumkanduikkesiddestillepådinrumpigum".
Betty og Bertram siger B.
Betty og Bertram er på besøg hos Bedste. Her finder de en bille ude i haven.
De vil lave fis og ballade med Bedste!
Mikkel fra 5.klasse siger, at bogen vil være rigtig god at læse højt for de yngre elever. "Når vi har læsebånd, kunne den være rigtig god at bruge."
Bogen er fuld af store, flotte billeder, som gør den spændende at kigge i. Alle b'erne i bogen er fremhævet, så man får et øget fokus på netop dette bogstav.
Cæsar og Cirkeline siger C.
Cæsar og Cirkeline har en hund, der hedder Champignon. De har også en sur nabo, der hedder Carlo Christensen. I dag læsser en cementblander cement af hos ham. Men hov! Hvor er Champignon?
Bogstavet C kan godt være svært at få styr på som ny læser, da der ikke er så mange danske ord, der begynder med c.
I denne bog er der masser af ord med c - og hver gang er c'et markeret med fed skrift, så det tydeligt står frem.
Vi kan varmt anbefale at bruge denne nye serie af bøger i undervisningen. De er gode at bruge som højtlæsning af de større elever for de små - eller hvor læreren læser højt for klassen.
Husk også at lade børnene kigge i bogen, så de visuelt kan se, at bogstaverne blive brugt.
Vi giver bøgerne 5 ud af 5 stjerner!
Bøgerne kan købes her.
Comments