top of page

Spirit animals


I den fantastiske verden Erdas er det kun ganske få, der har evnerne til at påkalde et totemdyr. Når det sker, opstår der et unikt bånd mellem dyr og menneske, der giver uanede kræfter. Langt fra hinanden i fjerne egne af Erdas ser børnene Conor, Abeke, Meilin og Rollan alle det samme lysglimt, og fire legendariske totemdyr dukker op: ulv, leopard, panda, falk. De fire helte og deres totemdyr må nu slå sig sammen på en farefuld færd – for en almægtig ondskab fra fortiden rører på sig igen, og kun sammen er de i stand til at stoppe den. Erdas’ skæbne ligger nu i hænderne på de fire børn – og i dine!


1) Læs bøgerne: Lær de fire unge helte at kende, og følg dem i deres kamp for at redde Erdas. 2) Lås op for spillet: Påkald dit eget totemdyr, og bliv en del af eventyret på www.spiritanimals.dk.



Amanda fra 6.klasse har læst bogen. Hun fortæller:


Det var en rigtig god bog, som hurtigt fangede mig. Handlingen er spændende allerede fra bogens start og jeg blev hurtigt revet med.
Det var fedt, at alt ikke bare kørte på skinner hele vejen. Der er et stort problem helt fra start, som hovedpersonerne så kæmper med bogen igennem. Det kunne jeg godt lide.
Det er nemt at forestille sig personerne, fordi bogen er så godt skrevet - og jeg var glad for billedet på forsiden, der hjalp min fantasi godt på vej.
Stederne i bogen er også virkelig godt beskrevet.
Jeg vil meget gerne anbefale andre at læse den. Især hvis man kan lide fantasy, uden at det bliver for overdrevet.
Jeg glæder mig selv til at læse de andre bøger i serien.
Jeg giver bogen 4,5 stjerner. Hvis den skulle helt op på fem, skulle der have været et par billeder inde i bogen også.


Bogen kan købes her.

45 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page