• Ditte

Marie bider i det sure æble


Marie kommer hjem fra skole. Hun er sur. Hun skal regne to sider til i morgen. Marie hader matematik. Far siger, at hun skal bide i det sure æble. ’Hvad mener han?‘ tænker Marie.


Bogen her starter med at forklare, hvad en talemåde egentlig er. Man skal nemlig lige vide, at talemåder ikke skal læses og tages helt bogstaveligt.


Det gør hovedpersonen i bogen her, da hendes far siger, at hun må bide i det sure æble. Hun ender ude i haven og bider i et umodent æble - det er ikke rart. Og det hjælper overhovedet ikke på hendes dårlige humør.

Til gengæld bliver humøret bedre, da mor kommer hjem og forklarer hende, at det handler om at gøre noget, man ikke har lyst til. Og så hygger de sig.


Herefter giver bogen eksempler på flere talemåder.


Som dansklærer er denne bog lige til at gå til. Det er en humoristisk måde at tage fat i talemåder på - og det er kærkomment.

Illustrationerne i bogen gør, at handlingen er let at forstå. Man kan virkelig se på Marie, at det umodne æble er surt.


Bogen har lix 7 og henvender sig til børn i 0.-2.klasse.


Der findes frit tilgængelige opgaver til bogen her.


Bogen kan købes her.

0 visninger