top of page

Jordens mystiske steder, forsvundne skatte, rekordbog, sejeste dyr og uhyggeligste steder


Her får I nok en af Jordens sejeste bogserier! Forlaget Straarup & Co har netop udgivet denne seje bogserie der bl.a omhandler nogle af Jordens mystiske, seje og forunderlige eksistenser. Som I kan se, har bøgerne en flot forside, som appellerer til især drenge i 8-10 års alderen. Dog vil de også tiltrække sig mange af pigernes opmærksomhed.


“Jordens mystiske steder” er en del af WOW-serien, der henvender sig til alle nysgerrige børn i alderen 8-12 år. WOW-serien består af en række børnebøger med sjove facts, flotte illustrationer og masser af vild viden om vores verden. 


Børn bliver meget inspireret af det mystiske, men samtidig vil de også gerne have en masse viden om alverdens ting. Det kan denne bogserie være med til at give dem.


Jordens rekordbog er en god og spændende bog om rekorder. Her kan man læse sig til, hvem der fx har jordens kraftigste bid eller hvor det regner mest i verden! Så er det endda skrevet og fortalt i børnehøjde.


Flere af bøgerne har den sjove detalje, at der er lavet et verdenskort, så man kan se, hvor i verden de forskellige mystiske ting holder til.



En lækker bogserie for de nysgerrige elever, som kan gå på sjove opdagelser i bøgerne. Vi glæder os til at få serien i gang på skolebiblioteket, for der bliver rift om disse bøger!


Lige nu er en af vores elever i gang med at læse bogen om Jordens uhyggeligste væsner, så får også I hans mening. Så følg endelig med på bloggen!





Rumvæsner og monstre – eller bare livlig fantasi? Rundt om på planeten findes der gådefulde steder, hvor der sker uforklarlige ting. Tag med på en spændende rejse til Jordens mystiske steder!













Mennesker har altid samlet på guld, juveler og andre rigdomme. Men hvor findes de gamle skatte i dag? Kom med på eventyr gennem hemmelige gange, gamle ruiner og skjulte gravkamre på jagt efter Jordens forsvundne skatte! 










Hvem er størst? Hvem er farligst? Hvem er hurtigst? Og hvem er mest ildelugtende? Få svaret i Jordens rekordbog!













Advarsel! Frygtindgydende læsning! Over hele jorden findes beretninger om spøgelser, bæster og rædselsfulde monstre. Men er det bare sandt eller fantasi? Tør du møde Jordens uhyggeligste væsner?











I brandhede ørkener, dybt nede i havet og på iskolde steder findes der liv. Kom med på en spændende rejse og mød Jordens sejeste dyr! 















Vi giver bøgerne 5 stjerner


Bøgerne kan købes her.

15 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page