Fugle i haven
- Bogmærket

- 23. okt.
- 1 min læsning

Fugle i haven
Fugle i haven er ikke kun smukke at se på. De gør også stor nytte, fordi de spiser skadedyr og spreder frø og pollen. Læs om det og meget mere i denne bog.
Lix: 16
Lettal: 15
Der findes frit tilgængelige opgaver til bogen på www.turbine-undervisning.dk.
Vile går i 2. klasse og kan godt lide at være udenfor og kigge på dyr. Han har lige læst bogen Fugle i haven fra forlaget Turbine – og den synes han er rigtig spændende!
Vile fortæller, at han især godt kunne lide, at bogen viser, hvordan man kan gøre sin have mere fuglevenlig. Han synes, det er sjovt at lære, hvordan man kan hjælpe fuglene med at finde mad og steder at bygge rede.
“Jeg vil prøve at hænge et fuglehus op i vores have – måske kommer der en blåmejse!” siger Vile.
Han synes også, det er smart, at der i bogen er faktabokse om hver fugl, hvor der står fuglens længde, vægt og alder. Det gjorde det nemt at sammenligne fuglene og finde sine favoritter.
Vile anbefaler Fugle i haven til alle, der kan lide natur og dyr – og især til dem, der gerne vil vide mere om de fugle, man kan se derhjemme. Han giver bogen 4 ud af 5 stjerner, fordi den både var lærerig, flot og hyggelig at læse!


Køb bogen her
Kommentarer