Vi har været så heldige at få fingrene i den spritnye første bog i serien "Små mennesker, store drømme" fra Forlaget Albert.
Bogen handler om den mexicanske kunstner Frida Kahlo, som havde en hård start på livet. Hun var ramt af sygdom og ulykker, som gjorde, at hun måtte fordrive tiden med at tegne. Og heldigvis - for hun endte som en stor kunstner, som stadig inspirerer mange mennesker.
Bogen formidler historien om Frida Kahlo på en letlæst og letforståelig måde, samtidig med at indholdet er spændende og vedkommende. Illustrationerne i bogen understøtter handlingen på bedste vis - og de er med til at motivere og fastholde læseren.
Vi glæder os allerede til de næste bøger i serien, som kommer til at handle om designeren Coco Chanel og jazzsangerinden Ella Fitzgerald.
Køb bogen om Frida Kahlo her.
Comments