Noah, Lukas, Oscar, Joey og William kender ikke hinanden, men det bliver der hurtigt lavet om på, da de mødes til en propfuld audition til boybandet EUROAR. De 5 drenge er meget forskellige, men de deler den samme drøm: Drømmen om musik og berømmelse. Konkurrencen er hård, og der er kun plads til 4 i bandet. Hvem klarer det, og hvem ryger ud?
Følg drengene gennem prøver, skuffelser og sejre, mens de kæmper sig til at blive en del af EUROAR – verdens største boyband.
Anna fra 6.klasse har læst bogen. Hun fortæller:
Det er en god bog, fordi jeg godt kan lide, at man hører den samme fortælling fra flere sider.
De fem drenge skal til en audition for at være med i et nyt boyband. Der er kun plads til fire, så de er ret pressede.
Jeg prøvede nogle af QR-koderne - og det gav ret god mening, at kunne høre eksempler på musikken, mens man læser bogen.
Jeg kan klart anbefale andre at læse den. Særligt hvis man godt kan lide boybands.
Jeg giver den tre stjerner.
Hvis den skulle score højere, skulle den beholde spændingen hele bogen igennem. Jeg synes, den mistede spændingen henad vejen.
Bogen kan købes her.
Comentarios