top of page

Dagbog fra zombieverdenen


”Der er ingen her, der ikke ved, at du vågner op til dine egne skrig næsten hver nat. Det er bare en kutter, Noah, så stor er den heller ikke. Der er ret lydt. Alle hører de skrig.”


Det er lykkedes Noah at overleve apokalypsen med ar på sjælen. Nu er han ombord på en fiskekutter, hvor han sejler ud i zombieverdenen sammen med fire andre. Kampen for overlevelse fortsætter. De kæmper med zombier samt leder efter mad og brændstof på en hæsblæsende rejse, hvor de håber at finde sikkerhed og håb for fremtiden, både for dem selv og for menneskeheden.




Uddrag af bogen

De småløb så lydløst som muligt i enkeltkolonne. Noah forestillede sig, at det var sådan, soldater i krig kunne have følt sig, når de bevægede sig rundt uden at vide, hvor fjenden opholdt sig. Det var nervepirrende.

De drejede først til højre og så til venstre mellem containerne. Det var vanskeligt at holde en meget præcis retning, men i det store og hele var de på vej tilbage mod båden. Der var dødstille, mens alle bevægede sig så let som muligt for ikke at bryde stilheden. De var uhyggeligt bevidste om, at alle lyde kunne trække zombier til. Stemningen var anspændt.


Om forfatteren

Dagbog fra zombieverdenen er blevet til i et forfattermakkerskab mellem Klaus Frederiksen, født 1976, som bor i Aalborg, og Hanne Rump, født 1971, som bor i Grindsted. De har begge to altid interesseret sig for den gode historie i den fantastiske genre.


Allerede ved første øjekast løber det os koldt nedad ryggen. Forsiden er uhyggelig, mørk og skræmmende.

Horror-romanen lever op til sit navn og bringer gyset helt ind til benet.

I en tid hvor serier som "Walking Dead" og "Fear the walking dead" er denne bog helt I tråd med temaet "zombier".

Den er ikke bare rent gys, men også en spændende fortælling om hovedpersonen Noah, der skal forsøge fortsat at overleve efter at være kommet levende igennem apokalypsen.


Vi kan klart anbefale bogen til alle, der er til gys og gru, splat og horror.

Dog skal man have en vis alder, før vi vil anbefale at læse den, da den virkelig er uhyggelig.


Vi giver bogen 4 stjerner.



Bogen kan købes her.

4 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

コメント


bottom of page